Jeg har set en dreng blive kastet ned i grus, og få knæ i ryggen, på en gårdsplads ved et såkaldt sommerhus Schuberts Minde ejer. Jeg sad i en sofa sammen med en anden pige og så hvordan de voksne strømmede ud for at 'hjælpe til' og kigge på. Først troede jeg drengen som var offer for det her havde gjort noget virkelig voldsomt siden han fik DEN 'behandling', men senere da han blev båret ind, blødte han ud af øret og havde ridser over det hele, og humpede rundt pga ryg-og bensmerter, og den anden pige og mig hviskede til hinanden om den anden vidste hvad han havde gjort, og så kom en tredje ung og sagde at han havde prøvet at stikke af.
Mine damer og herre, det er 100 % op til jer, om i syntes at det her er i orden. Der er mange metoder til at forhindre børn og unge i at flygte/stikke af, og MIN personlige holdning til det her er, at det var en ALT for overdreven metode de tog i brug, drengen var ikke til skade for nogen, ikke sig selv, ikke andre.
Jeg kan også komme med et andet eksempel der vedrøre mig selv:
Jeg skulle lave lektier, men kunne ikke få ro til det fordi de voksne mente, at de skulle stå i samme rum og have en sluder for en slader. Jeg spurgte så "undskyld, men kunne i ikke dæmpe jer lidt? Jeg kan nemlig ikke koncentrere mig". De grinede bare og sagde at DE bestemte her, og at det var DERES hus, så jeg kunne selv flytte mig hvis jeg følte mig generet. Så det gjorde jeg så, jeg satte mig ind på mit værelse, og begyndte at lave mine lektier. Kort tid efter kom en anden pædagog og sagde "du må ikke lave lektier på dit værelse, du skal sidde i stuen, det ved du godt". Så fortalte jeg om situationen med de to andre pædagoger, men det var åbenbart alt sammen min skyld, og jeg skulle bare have blevet der selv om jeg ikke kunne koncentrer mig. Nå men så gentog det sig og jeg blev rigtig træt af at ingen respekterede at jeg altså skulle lave lektier, og havde brug for ro, så jeg pakkede mine skole ting sammen og gik igen ned på værelset. Så kom den samme pædagog igen og sagde "nu igen? hvis du ikke selv bliver siddende der oppe i stuen, så bliver vi jo nød til at holde dig". Jeg sagde bare at jeg ikke kunne koncentrer mig i den larm, og det blev ikke nødvändigt for ham at 'holde mig', for jeg havde intet gjort. Så gik han hend imod mig og pustede sig op, og jeg tænkte at det her ikke ender godt for mig, så jeg gik bare tilbage til stuen, og minsanten om ikke de to høns stod der endnu! Okay, tænkte jeg. Jeg prøver igen. Men jeg KUNNE bare ikke, de kaglede op, og så tænkte jeg "nej NU kan det være nok" og gik ned på værelset, og pakkede mine ting ned, og ville bare lave det i frikvarteret næste dag. Så kom den store stærke pædagog igen og pustede sig op. "okay, du ville det jo ikke anderledes". Så tog han fat i mig og ville slæbe mig op i stuen som var jeg en dukke som ikke befandt sig på det rette sted. Jeg greb så fat i dørkarmen og sagde at han skulle slippe fordi det gjorde ondt i min arm. Han gav mig bare et smøret grin og smækkede mig ned på gulvet. Jeg fik et chok for det var jeg ikke forberedt på at han ville gøre, og råbte om han havde tabt hovedet eller hvad. Så kom de to høns og hjalp ham med at holde mig fast og jeg bevægede mig ikke engang, prøvede ikke at komme fri af deres greb, for det ville gøre ondt. Så en halv time efter ca. slap de mig, og spurgte om jeg var klar til at lave lektier, og jeg stilte et modspørgsmål om de var klar til at give mig ro så jeg kunne koncentrer mig, og tilføjede at det var ulovligt at fastholde mig uden grund, så klukkede manden som havde startet det hele og sagde at jeg havde smidt vredt med min blyant i gulvet, men sagen var bare at jeg havde tabt den, da han pludselig greb min arm og hev i mig.
Så kære læsere, i kan SELV have jeres mening om situationen, min behøver jeg vist ikke at forklare.
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen