Ja, i hørte rigtigt. Normalt bekæmper man ild med vand, mere ild ville jo bare gøre branden være, ikke sandt? Dette er logisk tænkning for de fleste, men ikke på Schuberts Minde.
Jeg ved at man kan forbedre situationen for folk med angst/forbier, for nogle kan man sågar helt fjerne det, det er alt sammen et spørgsmål om HVORDAN man gør det.
Jeg f.eks. havde det ikke så godt med mørke da jeg var mindre og boede på schuberts minde. Jeg turde ikke at gå ud med skraldespanden når det var mørkt, og jeg sov med lyset tændt som så mange andre børn gør. Men det skulle schuberts minde nok kurere mig for, de sendte mig simpelthen ud i en mørk skov om natten hvor jeg så skulle gå rundt med en person som jeg ikke var tryg ved. Jeg havde sagt at jeg ikke ville gå med fra starten af, men så sagde de at det ville få 'konsekvenser' plus at jeg ikke kunne lave noget indtil at jeg havde overstået det. Da jeg var tilbage igen, var jeg ødelagt. Det havde ikke hjulpet, det havde forværret situationen, nu skulle ikke bare lyset være tændt, nej døren ud til gangen skulle stå åben før jeg kunne sove.
I dag er jeg 18 år og har intet problem med at sove med lyset slukket da min kæreste sover i samme seng som mig, men jeg må indrømme at min frygt for mørke ikke er gået væk, den er stadig rigtig slem, og jeg tror at hvis Schuberts Minde havde ladet være med, at smide mig hovedkuls ud i mit værste mareridt, hvis de bare havde ladet det gå væk som det nu gør når børn bliver ældre, så havde min situation været bedre i dag.
Jeg har også et andet eksempel. Jeg er ikke så vild med at bade i Vesterhavet da jeg har hørt om hvor mange, der har mistet livet der. Jeg havde egenlig intet problem med at bade andre steder, jeg brød mig bare ikke om de store have. Det irriterede schuberts minde, at når de var ude og bade i vesterhavet, at jeg så ikke gik ret langt ud og badede lige som de andre, så de arrangerede en tur til Vesterhavet en dag sidst i october. Der fik jeg bundet et reb om livet og fik af vide at jeg bare skulle smutte længere ud. Jeg sagde at jeg ikke ville, og da slet ikke når de stod og filmede mig. ( begge situationer ville de filme så jeg bagefter kunne se hvor 'latterlig' jeg var [deres egne ord] ). Men så blev en stor mand så bundet fast i den anden ende og begyndte at vade ud i vandet, men hoppede hurtigt tilbage på stranden da vandet var så koldt, at det mærkedes som nåle der blev stukket i benene . Jeg ville også gå ind på stranden igen da mine føder var begyndt at blive følelsesløse, men jeg fik besked på at gå længere ud, før kunne jeg ikke komme ind. Så begyndte jeg alligevel at gå ind imod stranden, mine føder var virkelig så godt som døde, med så randte manden i den anden ende ud i vandet og rykkede mig med ud igen. Jeg blev rykket ud til livet i det iskolde vand, og manden skyndte sig så langt ind på stranden som muligt, og jeg skyndte mig efter ham.
Efter den her situation kunne jeg først ikke mærke mine føder da jeg kom ind på stranden, følelsen kom igen nogle timer efter og jeg kunne igen gå mere eller mindre normalt. I halvanden uge kunne jeg ikke få varmen i mine tær og jeg blev også syg kort tid derefter.
I dag vil jeg ikke en gang bade i en lille sø eller lignende, hvis jeg skal bade skal det være i en brusekabine eller i svømmehallen, takket være schuberts minde.
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen